Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.

Min far er ret glad for kylling. Man kan være rimelig sikker på at det er på menuen mindst én gang når man er på besøg. Min mor serverer til gengæld lammefrikasé minimum én gang i løbet af et besøg. Det er de der små ting éns forældre gør. Når jeg har mine piger kan man til gengæld være ret sikker på at spaghetti bolognese er på bordet. Ja – mindst en gang.

I min fars have er der mange ting. Der er brændenælder, siv, bålpladser, ukrudt, træer og grøntsager - ikke mindst. Og en fjord. Og et samertelt. Og fårekyllinger (tror jeg - er ikke så velbevandret i insektriget).

13.11.12 – Ved en anden (06.11.12) middagsaftale var det meningen at der skulle laves pita med det hele. Men pga. en ovn der var gået i stykker, måtte planerne i al hast laves om. Og det ærgrede mig gevaldigt. For jeg holder meget af pitabrød med fyld.
Et levn fra min barndom – og noget der står lysende klart for mig, som luksus på den der 80’er burger-agtige måde.

Efter første aften hos Nina & Co., gik jeg totalt i brædderne – og sov som et lille barn til næste morgen. Og kunne tage formiddagen rimelig roligt. Summede med noget kaffe, og tænkte lidt over hvad jeg skulle lave til familien samme aften.

Jeg havde på ønske fra familien – eller Iben, der gennem korrespondancen virkede som et livsstykke, fået et diskret ønske om at jeg skulle lave pitabrød med det hele. Ikke mindst for ungernes skyld. Min tanke var derfor noget i retning af hjemmebagte pitabrød, ristet kylling med yoghurt og diskret kanel, diverse grønt, harissabaseret chilisovs. Hvidløgsdressing. Og humus.

05.11.12 – Premiereaften. Jeg har sovet helt vildt dårligt om natten. Mine tanker kredser om alt muligt praktisk, privat og følelsesmæssigt. Min indre tornado begynder at lægge sig omkring 6 om morgenen – og trods tømmermænd fra weekenden og alt for lidt søvn, har jeg ikke kunne sove endnu. Tågerne letter lidt, og tankerne lander på hvad dagen bringer. Den første middag – og det faktum at TV2 også skal med. Jeg er nervøs. Projektet der udsprang lidt i desperation, lidt i sjov, lidt for adspredelse og lidt for muligheden for at netværke, stak fuldstændig af (”stak fuldstændig af” er i øvrigt en sætning jeg har brugt rigtig meget den seneste måneds tid). Og nu er det hele noget som medierne har lagt mærke til.