I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

iwcff

  • brooklyn bridge

    Jeg er i New York. For at lave mad til New York'ers - og få et indblik i madkulturen hér. Grundlæggende det jeg også gør i København. Det har vist sig at være lidt sværere end forventet at få lov til at lave mad i forskellige settings. New York'erne er travle mennesker, spiser ofte ude - og har ikke samme tradition for at have gæster som vi har i Danmark. Det er dog, efter en masse korrespondance - og en række aftaler der er gået i vasken, lykkedes at få fem madlavninger. To af dem har danske forbindelser.

  • 2018 05 10 09.28.01

    Jeg laver ikke så mange af de originale iwcff-middage mere. Det har jeg egentlig ikke gjort længe - men det sker dog fra tid til anden. Forleden var jeg igen hos Signe, som jeg har lavet mad hos en række gange. På en eller anden måde føles det lidt som en epoke er ved at klinge af. Jeg kommer dog nok aldrig til helt at lægge det på hylden  Jeg elsker disse middage og de samtaler der kan opstå. 

  • knivmusling Edited

    Da vi skulle have knivmuslinger med chili og hvidløg fornylig, var tanken at de skulle fungere som hovedret sammen med godt brød. Men utrolig mange af muslingerne var døde, så det endte med at at vi fik et par stykker hver som en lille snack.

  • banner1 small

    Jeg laver hver gang en personlig menu præcis til dit selskab. Jeg laver maden i dit køkken - udarbejdet udfra dit budget og dine ønsker.
    Kontakt mig for en snak om hvordan jeg kan hjælpe dig! Se om evt. jeg er ledig en konkret dato hér →

    Pris og menu er altid afhængig af forholdene til det enekelte selskab. Antal kuverter, køkkenfaciliteter, beliggenhed osv. Priserne herunder er derfor vejledende.
    Afhængigt af sæsonen, kunne det feks være:

    2 retters menu
    Hovedret/dessert

    Kronvildtfilet med kirsebærglace og råsyltede kirsebær. 
    Sauterede kantaraller. Bagt rødbede vendt i porreaske. 
    Rosenkål og små urtebagte kartofler.

    Jordskokkeis. Reduceret hyldebærsuppe med fennikelkaviar. 
    Pæreskum og maltflager.

    Kuvertpris 
    225,00
    inkl. moms
    Ved 50 spisende


    2 retters menu 
    Forret/hovedret

    Torsk dampet i hvidvin, smør og trøffel. Fennikelcrudité. Hvide bær. 
    Hertil maltbrød og hjemmekærnet smør.

    Konfiterede vagtler. Polenta med vesterhavsost. 
    Syltede rødløg og kørvelhollandaise. 
    Spidskål og estragon.

    Kuvertpris
    235,00
    inkl. moms
    Ved 50 spisende


    3. retters menu
    Forret/hovedret/dessert

    Ceviche af hellefisk. Glaskålkimchi med chipotle. 
    Yuzucreme. Knækbrød.

    Pulled Brisket. Bagt og syltet græskar. 
    Citronmelissekrydret coleslaw. 
    Fladbrød.

    Karamelliseret rabarbergranité. Dulce De Leche med anis. 
    Lavendelsyltede pærer. 
    Mascarponecreme.

    Kuvertpris
    275,00
    inkl. moms
    Ved 50 spisende


    4. retters menu
    Snack/forret/hovedret/dessert
    Pastinakchips med rygeostcreme, ristede hampefrø, rødbede/panchettakaviar og majroe.

    Torsk, dampet i hvidvin og vendt i hjemmerørt mayonnaise og cremfraiche. 
    Serveret på smørstegt rugbrød. Toppet med rødbedespirer.

    Porchetta. Rødbedewaldorff. Spidskål i estragon og kørvelvinaigrette. 
    Tomatvelouté. Små urtebagte kartofler.

    Vanilleparfait med fennikelgelé. Karamelliseret hvid chokolade. 
    Italiensk marengs med skovsyre.

    Kuvertpris
    325,00
    inkl moms
    Ved 50 spisende 

    I gamle gamle dage havde man kogekonerne. Damer der kom ud privat, når der skulle holdes gilde. Fra barnedåb, over konfirmation og bryllup, til begravelser - og andre større begivenheder, stod kogekonerne og stegte og brasede. Steg, kartofler, sovs, suppe, fløderand og meget andet godt og tungt.
    Det var den tids catering. For i dag får vi for det meste vores mad leveret fra større cateringfirmaer. Kogekonerne er ikke så almindelige mere.
    Mad pakket i aluminiumsbakker og styroporkasser - stadig lunt og lige til at lægge på fade af et par serveringspiger.
    Nikolaj Kirk begyndte for en række år siden at kalde sig kogemand. Og det ord har jeg adopteret. For som de gamle kogekoner, tager jeg ud og laver maden på stedet. Maden er derfor frisklavet når den kommer til bordet. Jeg har nemlig lavet maden i det køkken der er på stedet. Maden er lavet til jer. Der er ikke 200 andre der spiser den sammen mad til andre selskaber, samtidig med jer.
    For selvom der findes rigtig god catering - så kan det smages at maden er lavet nu. At det ikke har været fragtet og masseproduceret. 
  • koldskaal

    Jeg elsker koldskål. Og jeg kan spise selv de værste købekoldskål på markedet i mangel af bedre, hvis det er.
    Men. Koldskål er ikke svært at lave. Og det smager altid bedre end købeudgaverne. Også de gode af slagsen.
    Jeg er vild med den helt klassiske koldskål med kammerjunker og evt. mågeklatter.

  • Carl Plougs Vej 10, 1.tv.
  • kylling nyny

    Mørke noter. Sødme og bourbon. En snack der fylder munden. Og så er det nemt at lave. Denne kyllingelevermousse er en god lille hapser til et godt glas vin, en kraftig øl eller f.eks. en kraftig Old Fashioned - og meget mørk og dyb i smagen. Hvis den bruges som forret, skal den efterfølgende ret være meget kraftig - eller noget der i hvert fald skaber en kraftig smagsmæssig kontrast.

  • krabbeklør

    Lidt leg med maden i aftes, blev til fem retter... Jeg havde fået en 500-mand til at købe ind for, som en udfordring og en øvelse. Der var helt frit lejde og jeg holdt mig til fisk og skaldyr. Hér er resultatet.

  • korvelhellefiskDette er en super nem ret. Og meget velsmagende! Jeg valgte conchiglione-pastaen, for at den skulle kunne samle godt med sovs op. Jeg tror dog at en tagliatelle vil fungere bedre.

  • mayoCROP 01

    Hjemmelavet mayonnaise er virkelig nemt at lave. Og den smager virkelig meget bedre end selv de bedste købte mayonnaiser. Desuden kan du variere den i det uendelige. Prøv med andre olier, mere eller mindre sennep, limesaft osv, osv.
    På billedet er det min datter Selma, der rører sin første mayonnaise. Og den sad lige i skabet.

  • chili 01 small

    Jeg elsker denne chilisauce. Når man spiser sådan noget dyppemad. Grillet, krydret kød. Brød. Hommus. Min korianderdressing og dukkah.
    Det er sådan noget rar hyggemad. Kolde øller og snask!

  • IMG 20170522 190835 302

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev. Ca. én gang om måneden udkommer det. Lidt om årstidens råvarer, nyheder i IWCFF, opskrifter og events...

    Tilmeld dig hér

  • gris2

    Velkommen til dette første nyhedsbrev fra I Will Cook For Food! Tak for at du følger med.

    Jeg har længe brygget på at få et nyhedsbrev over stepperne. Der sker hele tiden nye ting i min lille forretning - og det vil jeg gerne dele.

  • vinsmagning mindre

    Vi (Jon fra Le Raït og Thomas fra IWCFF) har brygget på noget. Vi er begge meget glade for mad og vin på den der helt nedepåjorden-agtige måde. Godt og ærligt og en masse løssluppen snak om højt og lavt. Vi er begge meget interesserede i samtalen omkring maden og vinen. Og vi er meget interesserede i at komponere mad i samspil med vinen. Med udgangspunkt i alt dette - har vi nu sat et koncept sammen, som du bør prøve!

  • jon

    Kom til eksklusiv smugkro og en hel aften med naturvine, fremragende råvarer og fælles madlavning.

    Vinbonden Jon & kogemand Thomas fra I Will Cook For Food tilbyder en eksklusiv gastronomisk rejse for dig, der har lyst til både at lære noget om mad og vin, at spise og drikke godt, og at gøre det sammen med andre i uhøjtideligt selskab. Arrangementet foregår eksklusivt og privat hos vinbonden.

  • meatballs

    Jeg tror at det hér er noget af det bedste comfort food jeg overhovedet kan få. De seneste år er jeg blevet mere og mere glad for god linguine. Det er min go to pasta. Den har struktur og jeg kan virkelig godt lide den mundfølelse den har. Ofte bliver den brugt til pastaretter med fisk og skaldyr. Men jeg synes at den er helt på sin plads hér også.

  • Sommeren er over os!
    Grillen bliver rullet frem. Pølser og bøffer gøres klar. Salater snittes. og dressinger røres.

    Hér er en lynhurtig pesto. Den er lækker på et godt stykke brød - eller på den nygrillede bøf!

  • candyfloss1 lille

    I årene der er gået med IWCFF og Posemiddage i særdeleshed er der frembragt mange retter - ofte er de stykket sammen udfra hvad der umiddelbart passer sammen. Andre gange er de direkte inspirerede af andre retter - klassiske eller noget jeg på et tidspunkt har smagt.

  • IMG 4748 01 1024x837

    Til en posemiddag for et års tid siden, var folk blevet bedt om at tænke Indien. Én af gæsterne, en inder, skulle rejse tilbage til Indien dagen efter.

  • posemiddag

    Nu er det efterhånden meget længe siden, at jeg har afholdt en posemiddag. I efteråret sætter jeg to nye af slagsen op. De er en smule anderledes end normalt, da de tjener til at udvikle idéen. 

    Overordnet er konceptet det samme som altid - men jeg træder mere i baggrunden. Alle gæster skal i køkkenet og så kører jeg slagets gang lidt flydende ovenpå. Der kommer et øget fokus på det gastronomiske og hvad vi kan bruge de forhåndenværende råvarer til. Men selvfølgelig skal vi også hygge og drikke lidt vin.

Til toppen