I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

Sauce

På denne side, finder du opskrifter på saucer. Klassiske og nye.
  • Stenbiderrogn // Foto: Thomas Aaby Berdal - IWCFF

    Denne sag er fra en af de helt tidlige IWCFF middage. Den lille servering popper dog jævnligt op i forskellige variationer, når muligheden er til det med de forhåndenværende råvarer.

    I første halvdel af 2013 var jeg hos en venneflok på Nørrebro og lave mad. En fredag aften - og den fik en over nakken. De var søde, festlige og gavmilde med de våde varer. Sjældent har jeg haft så mange tømmermænd dagen derpå. Og så skulle jeg lige lave en posemiddag. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kan stadig genkalde mig koldsveden - og mit febrilske forsøg på at skjule hvor forfærdeligt jeg havde det. Nå. Men. Inden det skulle gå så galt, skulle jeg lige lave noget mad.

  • kylling nyny

    Mørke noter. Sødme og bourbon. En snack der fylder munden. Og så er det nemt at lave. Denne kyllingelevermousse er en god lille hapser til et godt glas vin, en kraftig øl eller f.eks. en kraftig Old Fashioned - og meget mørk og dyb i smagen. Hvis den bruges som forret, skal den efterfølgende ret være meget kraftig - eller noget der i hvert fald skaber en kraftig smagsmæssig kontrast.

  • IMG 4748 01 1024x837

    Til en posemiddag for et års tid siden, var folk blevet bedt om at tænke Indien. Én af gæsterne, en inder, skulle rejse tilbage til Indien dagen efter.

  • svampedeller1 01

    En ret der er lavet ved flere lejligheder til posemiddagene. I flere forskellige afskygninger.
    Lavet ordentligt - og uden for meget mel, smager de virkelig godt. En ren umami-bombe. Det er vigtigt at få struktur og ordentlig stegeskorpe på svampefrikadellerne.

  • 712px Poisson lune Edited

    I oktober 2014 var jeg ti dage i New York. På de ti dage lykkedes det mig at få fem madlavninger. Den sidste aften lavede jeg en posemiddag lige ved Ground Zero på Manhattan.

  • candyfloss1 lille

    I årene der er gået med IWCFF og Posemiddage i særdeleshed er der frembragt mange retter - ofte er de stykket sammen udfra hvad der umiddelbart passer sammen. Andre gange er de direkte inspirerede af andre retter - klassiske eller noget jeg på et tidspunkt har smagt.

  • DSC 1901
    Stage Dining 2018 // Foto: Kristian Ryberg Johansen

    Sommerferien er ved at nærme sig slutningen - og nu prøver jeg igen med en ugentlig opskrift. For en måneds tid siden, var jeg med til at lave en 6 retters servering til 2000 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival. 2000 mennesker skulle seates og have en 6 serveringers tasting menu på to timer. Min servering var smørpocheret skorzonerrod med blomkålspuré, bøgehat, eddike-parmesansne, løgaske og tallerkensmækker.

  • chickenstock small

    Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.

  • fideos 01 small

    Det her er en opskrift jeg gravede frem, da jeg underviste i middelhavskøkkenet på afbud. Det er en lidt pudsig opskrift. Spansk - men trækker tråde til Afrika og Asien. Der er noget helt i gennem skizofrent over den - men den fungerer virkelig godt. Det er en opskrift uden konkrete mål - den er bondsk på en havagtig måde. Den er dyb og ikke så sart som sine franske fætre moules marinières eller moules frites. Der er saft og kraft og dybe smage. 
    I virkeligheden er det en ret man hurtigt smider sammen på må og få. Smager til. Serverer måske med godt brød og en enkel tomatalat.

  • koldskaal

    Jeg elsker koldskål. Og jeg kan spise selv de værste købekoldskål på markedet i mangel af bedre, hvis det er.
    Men. Koldskål er ikke svært at lave. Og det smager altid bedre end købeudgaverne. Også de gode af slagsen.
    Jeg er vild med den helt klassiske koldskål med kammerjunker og evt. mågeklatter.

  • meatballs

    Jeg tror at det hér er noget af det bedste comfort food jeg overhovedet kan få. De seneste år er jeg blevet mere og mere glad for god linguine. Det er min go to pasta. Den har struktur og jeg kan virkelig godt lide den mundfølelse den har. Ofte bliver den brugt til pastaretter med fisk og skaldyr. Men jeg synes at den er helt på sin plads hér også.

  • gravy manip 01 small

    Sauce Espagnole er den brune sovs' moder. Det er én af grundsaucerne og helt klassisk. Bemærk at den tager lang tid at lave. Du skal starte senest dagen før den skal serveres og der er flere processer i den. Følgende opskrift er en blanding af min, Escoffiers og Brødrene Prices.
    Det er måske helligbrøde - men det er en sauce man kan slumpe sig lidt frem til. Smag og juster!

  • dukkah cropped 01

    Dukkah er en slags "tør" dressing. Den kan bruges som dyppelse til brød sammen med en god olivenolie - eller som drys til salat eller kød.
    Så vidt jeg er orienteret er dukkah/duqqa en nordafrikansk spise, hvor der primært bruges hasselnødder og forskellige krydderier. F.eks. spidskommen, fennikelfrø, stjerneanis, korianderfrø, kanel osv.

  • koriander small

    Jeg har meget ofte lavet denne hurtige, kolde koriandersauce. Som tilbehør til mange forskellige ting.
    Jeg er især vild med den sammen med lam - og evt. min chilisauce og dukkah. Den er meget frisk og løst baseret på indisk myntesauce.

  • chili 01 small

    Jeg elsker denne chilisauce. Når man spiser sådan noget dyppemad. Grillet, krydret kød. Brød. Hommus. Min korianderdressing og dukkah.
    Det er sådan noget rar hyggemad. Kolde øller og snask!

  • mayoCROP 01

    Hjemmelavet mayonnaise er virkelig nemt at lave. Og den smager virkelig meget bedre end selv de bedste købte mayonnaiser. Desuden kan du variere den i det uendelige. Prøv med andre olier, mere eller mindre sennep, limesaft osv, osv.
    På billedet er det min datter Selma, der rører sin første mayonnaise. Og den sad lige i skabet.

  • knivmusling Edited

    Da vi skulle have knivmuslinger med chili og hvidløg fornylig, var tanken at de skulle fungere som hovedret sammen med godt brød. Men utrolig mange af muslingerne var døde, så det endte med at at vi fik et par stykker hver som en lille snack.

  • 2018 05 10 09.28.01

    Jeg laver ikke så mange af de originale iwcff-middage mere. Det har jeg egentlig ikke gjort længe - men det sker dog fra tid til anden. Forleden var jeg igen hos Signe, som jeg har lavet mad hos en række gange. På en eller anden måde føles det lidt som en epoke er ved at klinge af. Jeg kommer dog nok aldrig til helt at lægge det på hylden  Jeg elsker disse middage og de samtaler der kan opstå. 

  • cocktailNY

    Et af de sjoveste jobs jeg nogensinde har haft, er som bartender. Det er et meget spændende og fascinerende sted at være. Midt i festen - og så få lov til at give gæsterne små drikbare smagseksposioner. 

  • cocktailNY

    Hyr mig som bartender. Jeg laver såvel klassiske cocktails som egne kreationer. Altid med kvalitetsspiritus, egne sirupper og friske råvarer. Eller er kreativ med de ting I har for hånden.

    Ingen fest er identisk. Jeg udarbejder et koncept til din fest på baggrund af dit budget, ønsker og vilkår.
    Skal jeg bare dukke op med min shaker under armen - eller skal jeg sørge for alle råvarer, is, glas, bar osv? Skal det være rock’n’roll og freehand eller klassisk og stringent?
    Det finder vi ud af sammen.

    Kontakt mig for en dialog omkring hvordan du kunne tænke dig dit arrangement strikket sammen.

     

    Foto: Tomas Jasovsky

Til toppen